Økologi hos Skive Frugt og Grøntbørs A/S
Vi er lagerførende inden for et stort sortiment af økologiske råvarer hele året. Vi har både danske og udenlandske økologiske råvarer og servicerer derfor store kunder med et økologisk forbrug på op til 90% af deres total indkøb.
Økologi hos Skive Frugt og Grøntbørs A/S
Skive Frugt og Grøntbørs A/S har et stort og bredt sortiment indenfor økologiske frugter og grøntsager. Ligesom alt andet frugt og grønt er det økologiske sortiment sæsonpræget og varierer derfor i løbet af året. Dog er vi altid lagerførende inden for sæsonens lækre økologiske frugter og grøntsager.
Vi har et godt samarbejde med vores lokale, danske og udenlandske økologiske samarbejdspartnere, hvor vi løbende holder øje med udviklingen og udvider sortimentet i takt med efterspørgslen.
Få din øko-opgørelse nemt og hurtigt
Ønsker du at holde styr på dit økologiske indkøb, eller er du registreret i Det Økologiske Spisemærke, kan du nemt og hurtigt som kunde hos Skive Frugt og Grøntbørs A/S få din økologiske indkøbsopgørelse. Vi kan trække din opgørelse ud fra dine ønsker, både hvorvidt det gælder månedligt, halvårligt eller årligt.
Hvis du som kunde hos Skive Frugt og Grøntbørs A/S ønsker at få din økologiske indkøbsopgørelse eller få svar på dine spørgsmål, så kontakt os her.
Hvad er økologiske frugter og grøntsager
Økologiske frugter og grøntsager er råvarer, som er dyrket så skånsomt som muligt til fordel for naturen. En økologisk produktion er kendetegnet ved, at der ikke bruges kemiske sprøjtemidler, der sidder på afgrøderne efterfølgende. Økologisk frugt og grønt er derfor uden kemiske pesticider.
Det er dog lovligt i den økologiske produktion at anvende udvalgte godkendte sprøjtemidler til forebyggelse og bekæmpelse af sygdom og skadedyr. Fælles for de udvalgte sprøjtemidler er, at de er naturlige og ikke syntetiske midler. Der påvises derfor også kun sjældent rester af pesticider i økologiske afgrøder, som Fødevarestyrelsen løbende laver stikprøvekontrol af.
Økologiske frugter og grøntsager er ofte mindre, kan have flere naturlige pletter, kortere holdbarhed og er mere sæsonpræget, end de konventionelle, men til trods for dette mener flere, at økologiske afgrøder smager bedre. Afgiv en bestilling, vælg selv her hvordan, og bedøm selv.
Økologimærkninger
Der findes to forskellige øko-mærkninger, som økologiske råvarer kan være mærket med. Læs nedenfor hvad de to forskellige øko-mærkninger betyder.
Det grønne øko-mærke
Det grønne øko-mærke betyder, at produktet er produceret økologisk og kontrolleret efter EU’s økologiforordning.
Det røde øko-mærke
Det røde øko-mærke er en garanti for, at produktet er kontrolleret af de danske myndigheder, er produceret i EU og overholder EU’s økologiforordning.